Jeg vil have x-kæresten tilbage

Hvorfor skulle jeg være dig utro med det sexliv vi har?

skaermbillede-2017-03-07-kl-02-24-27

.. Det var hans bedste argument overfor mig, når jeg havde min tvivl..

Mine veninder forstod ikke, at jeg ikke var mere mistroisk. Med hans job og alle hans timer i udlandet havde han et hav af muligheder. Han kunne have en kvinde i hver en havn. Med hans charme og humor ville jeg nok heller ikke være den eneste, der følte, at der stod pik i panden på ham.. God pik!

Men hvorfor skulle han? Jeg så ikke nogen trussel. Jeg vidste hvad jeg havde derhjemme. Jeg vidste hvad jeg havde i min hule hånd. Når jeg lukkede op for min pose af små glitrende eksplosioner af bedste knald oplevelser var der ingen tvivl. Vi passede sammen. Han kunne ikke finde noget bedre i byen. Lidenskab. Vildskab. Begær. Hengivenhed og Villighed. Hvorfor skulle han sætte det på spil? I den anden hånd havde jeg jo familien. Kernen. Glæden. Lykken. Roen. Den der særlige oplevelse af samhørighed. Noget at komme hjem til. Nogle der venter.

Men oftest ventede jeg på Godot! -Ventede på noget der ikke var. Der aldrig kom. Eller rettere noget jeg havde kreeret. Jeg holdt fast. I min tro. Jeg troede på os og på ham. På familien. Kernen.

Jeg troede mig blind.

Men nogle gange trængte tvivlen alligevel igennem. Når der gik ekstra lang tid imellem hans intjekninger på hjemmefronten. Nogle gange var han bare helt væk, når han var borte. Han skabte sig selv mere og mere plads til hans fravær. Gjorde modstand når jeg forsøgte at indføre aftaler om faste opringninger, Godnat beskeder eller bare en daglig hilsen. Lidt omsorg havde heller ikke gjort noget. Hvordan stod det til hjemme hos os? Det intresserede ham ikke sønderligt. Måske tænkte han bare at jeg havde styr på det. 3 børn under 8 år. Det klarede jeg da. Ingen tvivl om det. Som så meget andet jeg efterhånden havde vænnet mig til at klare selv. Det var bare langsomt gået den vej. Jeg tog ansvaret for husholdningen og han var krymmelen på kagen. Og vi elskede når han kom hjem og gav os en bid af hans søde liv.

Hvorfor skulle han sætte det på spil? Den omvendte tanke havde ikke engang strejfet mig selv. Utroskab? Sex med en anden? Min krop havde så længe kun kendt til ham. Mine fantasier var noget helt andet. De gik ofte på vandring. Samlede appetit ude men spiste hjemme. De to ting kunne godt forenes. Jeg kunne godt lide vores kolde kyniske sexliv. Det underliggende spil. Begæret. Dominansen. Når han brugte min krop som legetøj eller når jeg tog ejerskab og styrede showet. Tog hvad jeg ville ha og gav ham en påmindelse om hvilke marmorkugler jeg havde i hånden. Selvom jeg hadede hans uempatiske bagholdsangreb om natten, når der havde været dårlig stemning. Så gjorde det alligevel noget for mig. At blive brugt. Og give mig hen til lidenskaben frem for fornuften. At mærke min krop bestemme over min fornuft. Villig hver gang.

Som skænderierne tog til blev sexen krydret med nye momenter. Gråd og opgivelse gav en ny form for stimuli. På et tidspunkt kammede det over og han troede at han skulle tvinge sig til sex. Det var kanten vi havde styret mod. Afgrunden. Voldtægt. Af krop og sind. Det blev ikke fuldbyrdet. Jeg vandt. Denne gang vandt jeg. Men misbruget var startet længe før. I bund og grund havde jeg længe været taberen. Jeg nægtede bare at se det i øjnene.

Utroskab var så langt fra min oplevelsesramme. Jeg nægtede at tro at han kunne være mindre omsluttet og fortæret af det her end mig. Selv når han vendte side og brugte sine skæve argumenter for impulskøb. “Den købte jeg sidst du ville smide mig ud” lød det. Jeg fnyste tilbage at jeg da for hans egen skyld håbede at det kun var hans pung han hev frem, når han havde den slags dårlige undskyldninger. Om natten ville han igen vente til jeg sov. Lade sine hænder bearbejde min vrede med den ene orgasme efter den anden. Han tændte alt i mig. Alle følelser. Jeg var i et følelsesmæssigt kviksand. HVOR skulle jeg finde tid og lyst til en anden i mit liv? Min krop fortalte mig jo at jeg var det rigtige sted. Ligemeget hvor meget min psyke skreg efter fred. Bare en kort pause. Lidt luft. Ro.

Den eneste form for utroskab jeg havde brug for -var følelsesmæssig. Omsorg. En der holdte om og af mig. Passede på mig. En der ønskede mig det godt og ikke som han, drev mig mod afgrunden.

Var det for meget at forlange?

Men så skulle en af os jo starte med at passe på mig..

Lad det blive mellem dig og mig!

-Xxx Ekskonen.

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vil have x-kæresten tilbage